Trysil ligger midt i hjertet af Skandinavien. Godt 200 km fra Oslo, 770 km fra København og tæt ved den svenske grænse.
Trysilfjeldet er Skandinaviens største alpinanlæg og et af de mest snesikre. Her er 71 km skiløb på 3 sider af fjeldet. De højeste pister starter i 1100 meter og har en faldhøjde på 685 så der er masser at køre på - uanset om i er til de stejle ture fra toppen eller vil hygge jer med børnene længere nede i skoven.
Fjeldets skianlæg har 32 lifte, heraf 6 stollifte. 65 pister (21 grønne, 17 blå, 16 røde og 11 sorte), Norges bedste terrænpark med masser af hop, rails m.m., 2 halfpipes. En Blå park til de lidt mindre øvede og Familieparken hvor de ynste og/eller mindst øvede kan prøve kræfter med hop og rails. Børnene har 3 områder for dem selv, med ikke mindre end 9 lifte.
I Trysil kan du stå på ski eller snowboard i mere end 160 dage om året, fra slutningen af oktober til starten af maj. Er du a-menneske kan du få fjeldet og den glinsende uberørte sne helt for dig selv - fra februar til april er der nemlig “morning skiing” fra kl. 7. Er du snarere en natteravn kan du tirsdag, fredag og søndag køre helt til kl. 20 og gå direkte til afterskiing på et af fjeldets 16 spisesteder og barer.
Trysil er ikke kun et paradis om vinteren - om sommeren kan du både vandre, klatre, mountainbike, ride, fiske, white-water rafte, gå på jagt, sejle kano, spille golf og nyde naturen. Det ene udelukker ikke det andet - om sommeren er vores hytter nemlig billigere så de fleste kan være med.
Læs mere om Trysil på trysil.com